skip to Main Content

WEBUDVIKLING © GISLI DUA HJORLEIFSSON

TEAMWORK / PROJEKTARBEJDE © RIKKE NYBO DAVIDSEN

UDVIKLING I CONTENT MANAGEMENT SYSTEM © IGA KURIATA

Hovedforløb / Webudvikler

  Varighed 1 år plus 3 måneder  

Hovedforløbet regnes for selve uddannelsen til Webudvikler

På hovedforløbet arbejder du videre på baggrund af det, som du lærte på grundforløbet – og du kommer til at lære mange flere ting. Du får mere undervisning i css (scss) og java script, og du kommer til at udvikle hybrid apps. Der bliver også undervisning i SEO (søgemaskineoptimering), api og i at bygge webshops. Omkring alle de opgaver og projekter du laver, vil der blive lagt vægt på, at du kan styre at arbejde med design og brugervenlighed og større mængder af indhold.

For at komme ind på hovedforløbet skal du have gennemført grundforløbet GF2. Du skal ikke have en praktikplads, da hele uddannelsen er skolebaseret.

Herunder kan du læse mere om hovedforløbet …

Centrale fag i uddannelsen

Uddannelsen er orienteret mod at kunne programmere og dermed producere web-løsninger, der kommunikerer effektivt. Fag som programmering af frontend og backend (node js), samt praktisk webudvikling er centrale fag i uddannelsen. Du lærer også at udvikle webshops i et predefineret cms som fx Woocommerce og du kommer bl.a. til at arbejde med avanceret css (scss).

Praktisk web

Under uddannelsen tilbringer du ialt fire perioder af varierende længde på ‘Webberiet’, som er skolens praktikområde og hvor den praktiske del af uddannelsen foregår. Her arbejder du med bundne web-opgaver og web-opgaver som du selv definerer i samarbejde med din vejleder.

God sans for …

Interesse for bygning af websites og kommunikative processer er vigtige egenskaber. Det er også vigtigt, at du har god sans for orden og god visuel sans samt at du kan arbejde i teams såvel som selvstændigt.

Kan man få arbejde i webbranchen efter endt uddannelse?

Flere af vores elever får arbejde efter endt uddannelse i fx web-og medie-bureauer eller i større eller mindre virksomheder, hvor webudvikleren står for vedligehold og udvikling af virksomhedens web-applikationer.

Der er også nogen, som efter endt uddannelse, prøver kræfter som selvstændig. Andre går videre med at uddanne sig til fx datamatiker, multimediedesigner eller tager måske en HF. De der allerede har en HF eller en studentereksamen, kan ofte umiddelbart fortsætte på en videregående uddannelse. Hvis du ikke har en HF eller studentereksamen, skal du være opmærksom på, at der ofte kræves yderligere fag på bestemte niveauer for at komme ind på en overbygnings-uddannelse.

Hvem er dine medstuderende?

Unge, både piger og drenge, oftest fra 17 til 30 år. Nogen har en gymnasial baggrund, andre har en erhvervsmæssig eller anden skolemæssig baggrund. Fælles for dem alle er, at de gerne vil lære at bygge avancerede hjemmesider med fokus på både programmering og brugervenlighed.

Skolehjem

Du kan bo på skolehjem under hele din uddannelse og du kan søge om tilskud til ‘huslejen’, hvis du har mere end 5 kvarters transport fra din folkeregister-adresse og til nærmeste skole, hvor webudvikler-uddannelsens hovedforløb udbydes (udbydes i Viborg, Aalborg, Grenaa og Roskilde).

Hvis du har spørgsmål til skolehjemmet, som vi tilbyder, kan du gå til skolehjemmets website: Asmildkloster skolehjem.

Statens Uddannelsesstøtte

Hvis du vil ansøge om SU, skal du gøre det via hjemmesiden for Statens Uddannelsesstøtte. Her skal du anføre Asmildkloster Landbrugsskole som din skole (altså ikke Media College Denmark). Det skyldes, at Asmildkloster Landbrugsskole udfører SU-administrationen for os.

Sådan søger du ind på hovedforløbet, hvis du har taget GF2 på en anden skole

Hvis du har bestået GF2 på Media College Denmark er du automatisk optaget på hovedforløbet på skolen.

Men har du taget grundforløbet til webudvikler og bestået prøven på en anden skole, skal du lige sende os en ansøgning inden vores hovedforløb starter (gerne 1-2 måneder før). Det gør du blot ved at maile os en PDF, med dine oplysninger på. Det er en ren formalitet, for vi vil gerne optage dig. Men i forhold til vores planlægning, har vi brug for at vide hvor store holdene bliver. Den normale holdstørrelse for hovedforløbet er 16-20 elever.

Hent ansøgningsskema til hovedforløbet her

Se nyheder på Facebook

Har du spørgsmål til Webudvikler kontakt:
John Martens / / +45 28 91 07 79

Spørgsmål til Grundforløbet for Webudvikler
Kontakt: John Martens / 28 91 07 79
john@medieskolerne.dk

WEBUDVIKLING / PLANLÆGNING, DESIGN OG PROGRAMMERING

WEBUDVIKLING / PLANLÆGNING, DESIGN OG PROGRAMMERING

WEBUDVIKLING / PLANLÆGNING OG PROGRAMMERING

Back To Top
error: Content is protected !!